Spørgsmålet, vi hører næsten hver uge
På kurserne er der et spørgsmål, der kommer igen og igen, uanset om kursisten skriver ved siden af et fuldtidsjob eller læser på universitetet: hvordan forbereder jeg mig egentlig, så interviewet ikke falder fra hinanden efter ti minutter? Det er et ærligt spørgsmål, og det fortjener et ærligt svar frem for en opskrift.
Jeg hedder Sofie, og jeg underviser i reportage og eventdækning. Jeg møder spørgsmålet fra både nybegyndere og folk, der har skrevet i årevis. Svaret er sjældent mere research, men bedre research. Forberedelse handler om at vide, hvad du vil have ud af samtalen, før du sætter dig over for en kunstner, en musiker eller en udstillingsleder.
I denne tekst går jeg gennem de svar, jeg selv giver, når spørgsmålet kommer. Det er ikke en fuld gennemgang af faget, men de dele, der oftest afgør, om en samtale bliver levende eller flad.
Hvor meget research er nok?
Nok research er, når du kan forklare i to sætninger, hvorfor netop denne person er interessant lige nu. Kan du ikke det, har du enten for lidt materiale eller for meget uden retning. Start med det, personen selv har lavet: værker, udgivelser, tidligere udtalelser. Læs eller se det grundigt frem for hurtigt.
Skriv derefter tre ting ned på et ark: hvad du ved, hvad du er nysgerrig på, og hvad du ikke forstår. Den sidste kolonne er ofte den mest værdifulde, fordi den peger på spørgsmål, som kilden sjældent har fået før. Undgå at lære alt udenad. Et interview er ikke en eksamen, hvor du skal vise, hvor meget du har læst.
Hold også øje med, hvad der allerede er fortalt mange gange. Hvis fem andre tekster har stillet det samme åbningsspørgsmål, har kilden en færdig historie parat, og den får du kun at høre igen.
- Læs eller se kildens eget arbejde først
- Del arket i: ved, nysgerrig på, forstår ikke
- Find det, der ikke er fortalt hundrede gange
Åbne spørgsmål, der faktisk åbner
Et åbent spørgsmål starter sjældent med et ja eller nej. Men det er ikke nok at begynde med hvordan eller hvorfor. Mange åbne spørgsmål er i virkeligheden lukkede i forklædning, for eksempel: hvorfor er du så passioneret? Det inviterer til en standardreplik. Spørg i stedet efter en situation: hvad skete der, den dag du besluttede dig for at male i større format?
Jeg beder mine kursister formulere hvert spørgsmål to gange. Første udgave er den, der falder dem ind. Anden udgave er kortere og mere konkret, og den peger på noget, kilden kan se for sig. Det er næsten altid anden udgave, der virker bedst.
Øv også at stille ét spørgsmål ad gangen. Stakkede spørgsmål giver kilden lov til at vælge det letteste, og så mister du det vigtige. Skriv hellere færre spørgsmål og vær klar til at lytte videre.
- Spørg efter en situation, ikke en følelse
- Skriv hvert spørgsmål to gange og behold den korte
- Stil ét spørgsmål ad gangen
En plan, der tåler at blive forladt
En god interviewplan har en begyndelse, en midte og en slutning, men den er ikke et manuskript. Jeg deler den i tre dele: en rolig start, hvor kilden får lov at lande, et kernestykke med de to eller tre emner, du virkelig vil have svar på, og en afslutning, hvor du giver plads til det uventede.
Det vigtigste er at vide, hvad du vil forlade planen for. Når kilden siger noget overraskende, skal du turde følge det, også selvom det ikke står på arket. Planen er der, så du kan vende tilbage, hvis samtalen løber ud i sandet.
Husk de praktiske ting. Aftal tid og sted, tjek optageudstyret dagen før, og medbring papir, selvom du optager. Et interview, der mislykkes på grund af en død telefon, er aldrig kildens skyld, og det er svært at få en ny aftale.
- Rolig start, kernestykke, åben afslutning
- Beslut på forhånd, hvad der er værd at afvige for
- Tjek udstyr dagen før
Lyt mere, end du taler
Mange tror, at forberedelsen slutter, når spørgsmålene er skrevet. Men den vigtigste del af interviewet er det, du gør, mens kilden taler. Aktiv lytning betyder, at du hører efter ord, som personen vender tilbage til, og stopper op, når et svar bliver for glat.
Brug pauser. Ti sekunders stilhed efter et svar får ofte kilden til at tilføje det, der egentlig var vigtigt. Det føles akavet de første gange, men det er et af de mest effektive redskaber, du har. Nik, hav øjenkontakt og lad være med at udfylde tavsheden.
Skriv stikord undervejs, ikke hele sætninger. Stikordene hjælper dig med at finde tilbage til de steder, hvor du vil grave dybere, når du gennemlytter optagelsen bagefter. Husk at gengive kilden korrekt, og spørg igen, hvis du er i tvivl om en formulering.
Det kan du øve allerede i denne uge
Den bedste måde at blive god til forberedelse på er at øve i det små. Vælg en person i dit eget netværk, der laver noget kulturelt, for eksempel et lokalt korlederen eller en keramiker, og aftal en kort samtale på tyve minutter. Forbered dig, som om det var en rigtig opgave.
Efter samtalen sætter du dig med optagelsen og markerer tre steder: hvor spørgsmålet virkede, hvor du afbrød, og hvor du overså en åbning. Det er den samme øvelse, vi bruger i undervisningen, og den giver mere end timevis af teori.
Ofte opdager kursisterne, at deres største problem ikke er manglende research, men at de holder for stramt fast i arket. Det er en vane, der kan ændres med lidt tålmodighed og et par samtaler til.
- Vælg en lokal kulturperson og aftal tyve minutter
- Optag og markér tre steder bagefter
- Gentag med et nyt emne næste gang
Svaret på det hyppigste spørgsmål er altså ikke en lang tjekliste, men en vane: læs kildens eget arbejde, skriv spørgsmål, der peger på situationer, byg en plan, der tåler at blive forladt, og lyt, mere end du taler. Det kræver øvelse, og de første samtaler bliver sjældent perfekte. Det er helt normalt. Fortsæt med at øve, og bed om feedback på dine optagelser.