Start med at spørge dig selv, hvorfor du vil skrive
Før du kigger på kursusindhold, så find ud af, hvad du egentlig vil med din skrivning. Nogle vil lave portrætter af lokale musikere, andre vil dække udstillinger ved siden af deres job, og nogle vil bare blive bedre til at formulere sig præcist om kunst. Alle tre er gode grunde, men de stiller forskellige krav til, hvor meget ansvarlig kulturdækning fylder i din hverdag.
Hvis du regner med at skrive om rigtige mennesker, der har tillid til dig, så er emnet ikke valgfrit. Et citat, der er lidt for pænt rettet til, eller en oplysning, du ikke har tjekket, kan følge en person i lang tid. Skriv derfor ned, hvem du forestiller dig at skrive om, og hvad der kunne gå galt for dem, hvis du tog fejl.
- Hvem vil du helst skrive om?
- Hvad kan gå galt for en kilde, hvis du tager fejl?
- Skriver du for dig selv eller for læsere?
Tjek, hvad du allerede kan med citater
Tag en tekst, du selv har skrevet, og læs dine citater igennem. Kan du dokumentere hvert enkelt med lydoptagelse eller noter? Har du rettet i ordlyden for at få sætningen til at flyde, og har du i så fald sagt det til kilden? Det er en lille øvelse, men den viser hurtigt, hvor du står.
I forløbet arbejder vi netop med forskellen mellem at redigere for læsbarhed og at lægge ord i munden på nogen. Du behøver ikke have svarene på forhånd. Det vigtige er, at du er villig til at se på dine egne vaner uden at forsvare dem, for det er der, den største forbedring ligger.
- Har du optagelse eller noter til hvert citat?
- Har du ændret ordlyd uden at sige det?
- Ved du, hvornår en kilde skal se citatet først?
Er du tryg ved at faktatjekke, også når det er kedeligt?
Faktatjek er ikke det mest glamourøse ved kulturjournalistik, men det er det, der gør en tekst til at stole på. Årstal, titler, stavemåder af navne, hvem der spillede hvornår og hvem der ejer hvad: alt det kan du tjekke, og det skal du. Spørg dig selv, om du har tålmodighed til at slå op, også når du tror, du ved det.
Mange begynder med at stole på hukommelsen eller på en enkelt kilde på nettet. Her lærer du i stedet at krydstjekke og at skelne mellem det, du har set med egne øjne, det, en kilde har fortalt dig, og det, du har læst et sted. Den vane kan du bruge i alle slags tekster, ikke kun i kulturstof.
- Kan du finde to uafhængige kilder til en påstand?
- Skriver du navne og titler af efter kilden selv?
- Markerer du, hvad du er sikker på, og hvad ikke?
Kan du behandle kilder med respekt uden at miste vinklen?
En af de største bekymringer hos nye skribenter er, at respekt gør teksten tam. Det passer ikke. Du kan godt være kritisk over for et værk eller en beslutning uden at gøre personen bag til genstand for sladder. Forskellen ligger i, hvad du skriver om, og hvorfor det er relevant for læseren.
Tænk over, hvordan du ville have det, hvis nogen skrev om dig. Hvilke oplysninger er relevante for historien, og hvilke er private? I undervisningen øver vi netop den afvejning på konkrete eksempler, så du bliver tryg ved at sige fra over for dig selv, når en detalje ikke hører hjemme i teksten.
- Er detaljen relevant for historien?
- Har kilden forstået, hvad interviewet bruges til?
- Kan du skrive kritisk uden at blive personlig?
Hvad du kan forvente at have i hånden bagefter
Realistisk set får du ikke et jobtilbud ved at gennemføre et forløb, og ingen kan love dig det. Til gengæld får du en fast arbejdsgang for citater, faktatjek og kildebehandling, som du kan bruge fra din næste tekst. Du får også feedback fra en underviser, der læser dine udkast kritisk og konkret.
Du bør kunne gå fra et forløb med nogle færdige tekster, du er stolt af, og en tjekliste, du selv har tilpasset. Det er ikke en dyr pakke af certifikater, men en vane. Spørg dig selv, om det er det, du leder efter, eller om du savner noget andet, som et andet tilbud kan give dig bedre.
- En arbejdsgang for citater og faktatjek
- Feedback på dine egne udkast
- Ingen løfter om job eller indtægt
Praktiske spørgsmål før du beslutter dig
Til sidst de jordnære ting. Har du tid til at skrive og læse feedback ved siden af arbejde eller studie? Passer forløbets tempo til dit liv, eller vil du ende med at presse opgaverne ind sent om aftenen? Det er bedre at vælge et tempo, du kan holde, end at starte stærkt og droppe ud.
Skriv også til os, hvis du er i tvivl. Du kan sende en besked via kontaktsiden og fortælle, hvad du skriver om i dag, og hvad du gerne vil kunne. Så kan vi sige ærligt, om forløbet i ansvarlig kulturdækning passer til dig, eller om et andet modul på siden ville være et bedre sted at starte.
- Har du tid til opgaver og feedback hver uge?
- Ved du, hvilke tekster du vil arbejde med?
- Har du spørgsmål, du vil stille først?
Gå tjeklisten igennem i ro og mag og skriv svarene ned. Hvis du kan se dig selv i spørgsmålene om citater, fakta og respekt for kilder, er forløbet sandsynligvis et godt sted at lægge kræfterne. Hvis flere svar får dig til at tøve, er det også brugbar viden. Du er velkommen til at skrive til os med dine overvejelser, så finder vi ud af det sammen, uden at du skal binde dig til noget.